For at lave dit eget øjenvippeserum skal du bruge følgende: én teskefuld ricinusolie, én teskefuld aloe vera ekstrakt eller mandelolie, og to E vitamin kapsuler. Bland alle ingredienserne godt sammen i et glas og tilføj én teskefuld flydende kokosolie. Kokosolie har tendens til at størkne under kolde forhold, hvilket giver blandingen den rette konsistens. Brug serummet på vippelinjen hver aften, med hjælp af en lille børste, spatel, eller fingerspidserne. Hvis du gerne vil styrke vipperne endnu mere kan du bruge lidt af produktet direkte på vipperne.
Før behandlingen
Før du vælger at købe et øjenvippeserum bør du tjekke hvilke ingredienser det indeholder. De mest effektive og bivirkningsfrie produkter indeholder ikke syntetiske ingredienser. Hvis formularen indeholder naturlige, plantebaserede ingredienser er serummet både sikkert og effektivt.
Husk at prioritere dine behov og forventninger. Vil du gerne have utroligt lange vipper eller vil du være tilfreds med sundt udseende vipper? Der findes kun få serummer som tilfredsstiller alle behov, så det er nødvendigt at lave lidt research inden man tager ud for at købe et øjenvippeserum.
Under behandlingen
For at opnå de ønskede resultater skal du følge producentens instruktioner. Alle gode serummer sælges med en folder som indeholder alle de nødvendige instruktioner. Denne folder vil derudover fortælle om de mulige bivirkninger og nødvendige foranstaltninger. Sørg for at læse folderen inden du påbegynder en behandling.
De endelige resultater vil først kunne ses når behandlingen er slut.
Anvend altid øjenvippeserum på ren og tør hud. Hold dig fra øjencremer mens du bruger serummet, da det fedtede lag kan forhindre serummet i at nå helt ind til vippernes follikler.
Efter behandlingen
Husk at bruge øjenvippeserummet et par gange om ugen når du har opnået de ønskede resultater. Dette vil få resultaterne til at vare længere. Det er for det meste nok at bruge serummet to gange om ugen når den officielle behandling er overstået.